Journalistik, kommunikation og medietræning
Det hjælper jeg med
Journalistik og forskningsformidling
Jeg leverer artikler til forskningsformidlings-, fag- og medlemsmagasiner – eller andre medier, der vægter viden og samtidig giver plads til den gode fortælling. Min journalistik går i dybden og balancerer grundighed og nuancer med præcision og skarphed.
Jeg har mange års erfaring som redaktør og påtager mig derfor gerne nye redaktøropgaver – hvad enten det drejer sig om artikler, magasiner, bøger eller andre typer af publikationer.
Jeg kaster mig også gerne ud i en podcast produktion. Her har jeg erfaring med tilrettelæggelse, interview og redigering.
Jeg har primært formidlet viden om pædagogik og uddannelse, men mine interesser rækker bredere end det, og jeg er derfor opsat på at gå ombord i nye spændende vidensområder, fx ledelse, innovation, samfund, økonomi, politik og det sociale område.
Budskabs- og medietræning
Medietræning er en god hjælp til forskere og eksperter, der ønsker at gøre deres stemmer gældende i den offentlige debat, og som gerne vil føle sig mere trygge og kompetente i samarbejdet med journalister.
Jeg har gennem mine mange år som kommunikations- og presserådgiver på Aarhus Universitet afholdt kurser i medietræning for forskere. Med den erfaring i bagagen tilbyder jeg skræddersyede kurser til forskere og eksperter, der har brug for hjælp til at få deres budskaber ud i verden – enten i form af et kursus med flere deltagere eller gennem én-til-én sparring og budskabstræning.
Hvis medietræning er relevant for dig og evt. nogle af dine kolleger, så kontakt mig, så taler vi jeres behov igennem og skræddersyr et forløb til jer.
Moderation af debatter og ordstyrer ved konferencer
Jeg har qua mit tidligere job som redaktør for DPU’s magasin Asterisk flere gange stået på scenen som ordstyrer og moderator ved konferencer og debatarrangementer.
Så står I fx og mangler en moderator til jeres arrangement på Folkemødet? Eller har I brug for en ordstyrer til en konference? Så er jeg klar som live-interviewer eller som hende, der styrer slagets gang på scenen.
Kommunikations- og presserådgivning
Jeg har i flere år arbejdet som pressekonsulent – både i bureau- og universitetsverdenen. Jeg har især god erfaring med at udarbejde pressestrategier og håndtere pressen i forbindelse med lancering af store internationale undersøgelser.
Har I brug for kommunikationsrådgivning eller en ekstra hånd til pressearbejdet, så er jeg klar til at hjælpe med tilrettelæggelsen af jeres (presse)kampagne og med proaktivt at få jeres budskaber ud i verden.
Jeg hjælper også med at nytænke og raffinere jeres nyhedsbrev, så det skiller sig positivt ud fra mængden, og flere får lyst til at læse med. Der skal måske udvikles nye formater, tænkes nyt i forhold til abonnenter og medlemskommunikation eller noget helt tredje. Lad os se på det sammen.
Meget kommunikations- og pressearbejdet indebærer i dag en nøje gennemtænkt SoMe-strategi og monitorering af SoMe-aktiviteter. Det hjælper jeg naturligvis også med